Domkirken i Aachen

Åbenbaringen af et "nyt Rom" - det var drømmen, som Karl den Store ville realisere, da han i 786 gav ordre til at opføre Marienkirche (Pfalzkapelle) i sin centrale residensby, det nuværende Aachen. Dermed lagde han grundstenen til et af de betydeligste bygningsværker i Europa og gjorde omkring 800 Aachen til centrum i sit romerske rige. Domkirken er arkitektonisk og kunsthistorisk af universel betydning. Over en periode på næsten 600 år (936 - 1531) var der 30 tyske konger, der blev kronet i Aachen. Kirkens skatkammer rummer nogle af de mest betydningsfulde kirkeskatte i Europa. Dertil hører sakrale kulturskatte fra senantikken og fra karolingisk, ottonsk, staufisk og gotisk tid, som for en dels vedkommende er blandt de største kunstværker fra deres epoke. De relikvier, der opbevares her - de fire store helligdomme - var medvirkende til, at domkirken i middelalderen blev et af kristendommens vigtigste valfartssteder. Da Karl den Store døde i 814, blev han stedt til hvile i kirken. Den antikke sarkofag står i dag midt i korpolygonen i den gotiske korhal. I løbet af sin mere end tusindårige historie fik domkirken sit nuværende udseende, og den er byens vartegn.